PLACES TO GET HELP
AKUTTILBUD FOR PSYKISK SÅRBARE
Føler du afmagt, angst, har du det psykisk svært? Du kan døgnet rundt få støtte og rådgivning i Akuttilbuddet.
Akuttilbuddet er et tilbud til dig, der oplever en akut psykisk krise, eller er pårørende til et menneske i krise.
Tilbuddet består af tre former for hjælp:
En døgnbemandet akuttelefon med nummer 33 17 29 00.
Mulighed for at få støtte og rådgivning. Du kan både få støtte og rådgivning pr. telefon eller møde op personligt. Vi anbefaler, at du ringer i forvejen.
Mulighed for at overnatte i akuttilbuddet.
EXITCIRKLEN
Exitcirklen blev etableret tilbage i 2014 som Danmarks første udviklingsorganisation, som tilbyder samtalegrupper for mennesker der er udsat for psykisk vold, social- og religiøs kontrol.
Exitcirklen optager alle som har oplevet eller oplever psykisk vold eller social kontrol. Exitcirklen har i dag samtalegrupper i henholdsvis København, Odense, Aarhus of Aalborg. Grupperne består af 10 deltagere som mødes 2 timer ugentligt.
Exitcirklen er et tilbud til alle mennesker, uanset køn og baggrund, til unge og voksne. Adresse angives ikke på den officielle hjemmeside, men ved tilmelding til Exitcirklen, som foregår via mail: kontor@exitcirklen.dk eller telefon: 31311593 eller på 51700393.
NORMKRITISK PRAKSIS
Huset for Køn, Krop og Seksualitet
I Normkritisk Praksis arbejder vi diversitetsanerkendende og normkritisk.
Det betyder, at vi i alle stedets praksisser arbejder med en kritisk bevidsthed om normer, fordomme og marginalisering. Det er vigtigt for os at skabe trygge rum for personer der bryder med normer for, krop og seksualitet.
Alle kan henvende sig. Vi har særlig erfaring med personer der bryder med normer for køn, krop, seksualitet og parforhold, herunder fx personer der indentificerer sig som lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede, queer, nonbinære, interkønnede, polyamorøse, bdsm-praktiserende.
GENOPRETTENDE CIRKLER / GENOPRET KBH
Vi er et lille netværk af mennesker med interesse for genoprettende cirkler og en forankring i København. Vi ønsker en retfærdighed der baserer sig på andre principper end straf for lovovertrædelse og ser os som en del af et voksende internationalt fællesskab der netop har denne vision. Netværket opstod efter et praktisk weekendseminar om genoprettende cirkler i Folkets Hus, efteråret 2018. Vi er stadig et nyt netværk og har foreløbigt fokus på at tilbyde et rum for træning og oplæring. Det sker bl.a. til de månedlige øve-sessions samt netværksmøderne hver tredje måned, hvor vi undersøger et større tema, fx hvad der skal til for at etablere et genoprettende system dér hvor man er.
Netværket er også et sted for at få feedback om de udfordringer vi hver især har med at facilitere cirkler eller oprette en genoprettende kultur dér hvor vi er. Du kan blive en del af netværket ved at komme til træning eller tilmelde dig mailinglisten.